Ole Ahlberg - older litographs and prints
Var der et liv for Ole Ahlberg før Tintin? Spørgsmålet er uforskammet stillet, for blandt virkelige kunstelskere ved man naturligvis godt, at Ole Ahlberg allerede var en af vores fineste kunstnere, inden han i midten af 1990'erne begyndte af lege med Hergé's verden. Ole Ahlberg er i bund og grund en surrealistisk kunstner af samme skuffe som Salvador Dali, Joan Miro, Rene Magritte og for den sags skyld danske Wilhelm Freddie. I surrealismen gengives det underbevidste i form af et symbolsk billedsprog, hvor intet er det, det ligner, og hvor intet ligner det, det er! Hvis man vil se, hvor Ole Ahlberg kommer fra, skal man således opsøge hans tidlige værker. Det er dansk surrealisme af høj kvalitet, skabt med masser af personlighed. Mange mener således, at Ole Ahlbergs fineste arbejder stammer fra denne periode i 1980'erne, hvor han sprudlede og fandt sit helt eget billedsprog. Comicart.dk har erhvervet en udsøgt samling af disse ældre litografier, der ellers er stort set uopdrivelige i dag. Ikke nok med det - vi er også i stand til at sælge dem til halv pris af det, de oprindeligt blev solgt for. Vi har ét eksemplar af hvert tryk, og de har aldrig været indrammet. De er i den oprindelige emballage - og når de er væk, er de væk.

