
Fantasy art
Fantasy Art er en særlig genre, som bruger magi og andre overnaturlige fænomener som tema. Genren adskiller ig generelt fra beslægtede genrer som science fiction og horror via sit overordnede design, billedernes udstråling samt temaer, selv om der er en del overlapning mellem de tre genrer - også når man ser på kunstnernes navne.Fantasy kan meget bredt opfattes som alt lige fra dele af Lucas' "Star Wars" univers over Tolkiens "Ringenes Herre" til Rowlings "Harry Potter". Fantasy dyrkes af mange forfattere, billedkunstnere, filmmagere og selv musikere, der finder brændstoffet i oldtidens myter og legender. Ikke mindst den verdensomspændende spilindustri benytter sig af Fantasy-elementer i deres fiktive universer. Rollespil som "Dungeons & Dragons" var med til at starte denne udvikling, som i dag videreføres i computerspillenes verden.Comicart.dk holder af gode billeder. Så simpelt er det. Og da Fantasy jo netop kendetegnes ved, at genren er rig på gode billeder, føles det både naturligt og rart at kunne byde Fantasy Art velkommen her på sitet. For her hører genren afgjort hjemme.

