Lauzier, Gerard

Den franske serieskaber, satiriker og filminstruktør Gérard Lauzier (født 1932 i Marseille) studerede som ung filosofi og kunst. I Danmark var han en af nøglefigurerne, da forlaget Carlsen i 1980'erne lancerede "Tegneserier for voksne". Efter en stribe af tidstypiske, meget morsomme udgivelser forlod Lauzier tegneserien - og fortsatte som filminstruktør.Lauzier fik sine første tegneserier publiceret i 1954, hvorefter han flyttede til Brasilien, hvor han gennem otte år arbejdede som reklametegner. Et arbejde, der smittede meget af på hans tegnestil. Da han vendte hjem til Frankrig, tegnede han i en årrække for Lui, France Soir og Paris Match. I 1974 bragtes Lauziers politiske eventyrserie "Lili Fatale" i Pilote. Siden fulgte flere udgivelser i samme stil - udgivet på dansk som "Gringoen på Ilha Grande" og i flere album som "Moderne Tider".I 1974 startede Lauzier endvidere serien om "Mik og Susse og den seksuelle revolution", der kørte som føljeton i mandebladet Lui. serien handlede om sex, seksuelle tabuer og seksuelle minoriteter. Den var faktisk temmelig fræk, selv for samtiden, og udkom som album i 1979. Serien er et stykke vaskeægte moderne fransk kulturhistorie - kendt af enhver franskmand. Og Lauzier havde kræfter til endu et par udgivelser, heriblandt "Rotteræset" og "En ung mands erindringer", før han løb tør for inspiration.Karriereskiftet blev indledt i 1980, da Lauzier leverede manuskript til filmen "Je vais craquer", en filmatisering af "Rotteræset", som i danske biografer fik titlen "Min kone forstår mig heller ikke". Lauzier indtog derefter rollen som filminstruktør og instruerede i 1991 "Mon père, ce héros" med Gérard Depardieu i hovedrollen. Siden skrev han manuskripter til flere teaterstykker, før han for en kort bemærkning vendte hjem til tegneserien og udsendte "10 middelmådige år efter" i 1993 - som en fortsættelse til "En middelmådig ung mands erindringer".Originaltegninger og -sider af lauzier er stort set uopdrivelige. Comicart.dk betragter det som et vaskeægte kup, at det er lykkedes os at få kontakt til Lauzier i Frankrig. Han har ladet sig lokke til at slippe et par af nøglesiderne fra "Mik og Susse". Europæisk seriehistorie - og en helt enestående kunstbegivenhed! Siderne er enestående, da Lauzier har farvelagt direkte på den sorte blækoriginal. Noget, man stort set aldrig ser. Siderne er i øvrigt usædvanligt store. Et fund!