Ole Ahlberg - Bronze and silver statues

Kan man overføre et to-dimensionalt maleri til en 3D bronzeskulptur? Det spørgsmål har Ole Ahlberg stillet sig selv - og nået frem til, at ja, det kan man godt.I samarbejde med de bedste danske og polske håndværkere har Ole Ahlberg designet en eksklusiv serie af bronzestatuer, som hver især bygger på hans kendte malerier. I en langsommelig, men kreativ kunstnerisk proces har han arbejdet sig fra maleriernes to dimensioner over i de tre dimensioner, som den rigtige verden består af. Det er der kommet nogle usædvanligt fine skulpturer ud af, støbt i bronze i Polen.Det er planen, at der bliver produceret i alt 6 forskellige motiver, hvoraf der er lagt op til, at Ole Ahlbergs tro følgesvend gennem mange år, Tintin, optræder på de 5. Hvert motiv vil blive fremstillet i to forskellige versioner - en sort-patieneret og en grøn-paitineret. Hver version vil blive nummereret fra 1-30, svarende til det antal statuer, der fremstilles.På grund af patineringen vil hver bronzestatue være forskellig fra alle de øvrige. Ole Ahlbergs signatur er støbt ind i statuerne, som er prikken over i'et for alle, der i forvejen ejer et af Ole Ahlbergs billeder som originalt maleri, litografi eller multiple. Statuerne er en vigtig tilføjelse til Ole Ahlbergs frodige kunstneriske univers, og de får naturligvis den højeste anbefaling med her fra Galleri Comicart.dk.