Herenguel, Eric

Den franske serieskaber Eric Hérenguel (født 20. oktober 1966 i Frankrig) har været aktiv i mange år og tåler betegnelse veteran trods sin relativt unge alder. I Danmark kender vi ham stort set kun for Arboris-albumserierne "Krän" samt "Verdens ende". Eric Hérenguel debuterede som serietegner med en række kortere historier for magasinet Tintin med Jean-Pierre Croquet som forfatter. I slutningen af 1980'erne arbejdede han især med reklametegning, men så skabte han den futuristiske thriller "Carnivores" i samarbejde med Jean Wacquet. serien udkom i to album fra Editions Zenda i 1991-1992.Hérenguel fortsatte derefter om tegner på "Verdens ende", hvor han afløste tegneren Laurent Vicomte, udsendt af forlaget Glénat. Her blev Hérenguel tegner på seriens anden cyklus til manuskript af Makyo (udsendt 1992-1995). Siden skabte han sammen med forfatteren Dieter serien "Les Mémoires d'Edward John Trelawnay", som er en science fiction og fantasy serie (1997-1999).Endelig skabte Eric Hérenguel i 2003 sit foreløbige hovedværk, den humoristiske fantasy-tegneserie "Krän le Barbare", udsendt af Glénat i Frankrig. Arboris udsender som nævnt serien i Danmark under titlen "Krän".