Lark, Michael
Den amerikanske tegner Michael Lark er en stjerne i svøb på den amerikanske tegneseriescene. Han har tegnet for en række af de absolut mest populære titler og har været indstillet til en Eisner Award for den månedlige Daredevil-udgivelse. Hans bedste arbejde er sandsynligvis Batman-serierne "Batman Nine LIves" og "Gotham Central".Lark har også arbejdet på DC Comics' Batman, Terminal City og Legend of the Hawkman. Hans arbejde for Marvel Comics omfatter bl.a. titlerne The Pulse og Captain America. For DC/Vertigo har han arbejdet på All-Star Comics, Superman: War of the Worlds, Sandman Mystery Theatre, The Invisibles, samt Legends of the Hawkman. Michael Lark har et enestående godt greb om de sort/hvide billeder. Han benyttes sjovt nok mest som penciller (blyantstegner), mens andre fører pennen (rentegner). Men han er selv en ganske fremragende inker. Comicart.dk vil holde øje med denne talentfulde kunstner og hans videre færd.

